Fjellerup – Mord skaffer penge til Fjollehaven
I Fjellerup samles der ind til legepladsen Fjollehaven – og nu bidrager fundet af et hovedløst lig til indsamlingen. Det er nemlig det som sætter gang i handlingen i Steen Lassens kriminalroman: “Du skylder et liv”.
I løbet af sommeren har det været muligt at købe “Du Skylder et Liv” i LokalBrugsen i Fjellerup. For hver bog solgt har Steen Lassen doneret 25 kr. til opførelse af et toilethus ved Fjollehaven. Og bogen er blevet så godt modtaget, at det er løbet op i 1000 kroner til projektet.
“Du skylder et liv” er første bind i Steen Larsens Fjellerupserie, der handler om kriminalinspektør Lena Nielsen og hendes oplevelser i vores hjørne af Djursland. Næste bind hedder “Til jord skal du blive” og udkommer den 30. oktober.
Foto: Cecilie Schmidt