Rethink Ørum: Dagli’ Brugsen i Ørum lukker ned!
Men den åbner i nye lokaler på Kni Kærvej 8 i Ørum Djurs, den. 9 august 2017.
Et par unge drenge og piger fra Ørum skole, har været i gang med at lave en kortfilm om den nuværende og den kommende Dagli’ Brugs i byen Ørum Djurs. De interviewede bl.a. nogle elever fra Ørum skole og en af de ansatte arbejdere fra Brugsen. Gruppens idé med at skrive om Dagli’ Brugsen gik ud på at se hvad eleverne fra Ørum skole selv syntes om det, og høre deres meninger. Billedet til venstre er den nuværende Dagli’ Brugs, som ligger i byen. Billedet til Højre viser det igangværende byggeri af den nye Dagli’ Brugs.
Brugsen har ligget centralt i byen lige siden, den blev opført. Den forsvinder heldigvis heller ikke permanent. Brugsen er ikke gået konkurs, men er nærmere blevet ”stærkere” og bedre, derfor har den brug for større lokaler og mere arbejdskraft. Brugsens bestyrelse regner derfor med, at byen bliver mere kendt og til et mere ”populært” sted. Den nye, eller den ”kommende” brugs, bliver placeret lige ved siden af hovedvejen, som ligger ved siden af Ørum Aktiv Center og Ørum skole. Bilister der skal til Grenaa, fra Århus eller andre kendte byer, kører forbi stedet. Derfor er der større chance for at de kørende får øje på markedet og bl.a. handler ind. Den nuværende Brugs ligger helt gemt inde i byen, og derfor får indbyggerne kun nydt godt af den, nemlig dem som kender byen og bor der. Markedet får mindre indtjeninger.
Hele ottende årgang fra skolen ”Ørum Skole” har fået opgaven at lave en kortfilm under titlen ”Rethink Ørum”. Altså gøre Ørum Djurs til et bedre sted, da byen ikke er kendt for noget specielt. Det er blevet til hele ni grupper fra Ørum Skole, der skal lave en kortfilm med forskellige ideer om Ørum. Filmene bliver præsenteret ved en filmfestival og derefter lagt op på hjemmesiden ”Ørum Tidende”. Den bedste film får uddelt en præmie.
Video og artikel af Ermin, Oliver, Julie C og Dennis C.
Filmen og artiklen herover er en del af projektet Rethink Ørum, hvor 8. klasse fik til opgave at lave en kort video og en artikel der var med til at gentænke Ørum som by.